Erfaringen viser os, at for at give alle samme chance ved bedømmelsen af hopperne, har vi lavet en beskrivelse over det ønskede forberedelsesniveau.
På dagen for prøven er det ventet:
1) at hoppen er regelmæssigt vaccineret efter tyske forskrifter mod influenza.
2) at hoppen uden problemer kan tåle at fremmed rytter sidder op og af.
3) at hoppen er regelmæssigt redet så alle 3 grundgangarter kan vises i ligevægt på hovslaget, at der kan rides volte og skråt igennem hele banen.
4) at hoppen er fortrolig med forhindringerne den møder ved løsspringning.
En sådan forberedt hoppe, ved man af erfaring i praksis, er opnåelig på følgende måde:
Man skal bruge minimum 3 måneder på forberedelsen:
1) den første måned bruges til at vænne hoppen fra det frie liv på græs, til longearbejde.
2) de efterfølgende 2 måneder skal bruges på ridning, så hoppen er frisk fremadgående og har fundet balancen. Husk den skal ikke gå i holdning men være fremadsøgende. Tiden mellem ridning bruges til at træne løsspringning så hoppen vænnes til forhindringerne.
Den første måned arbejdes der med:
1) tilvænning til trense og longegjord som senere udskiftes med sadel.
2) start med at longere i grimen udenpå trensen.
3) sørge for at hoppen er kommet i god grundkondition, så den viser sikre grundgangarter skridt, trav og galop i longe.
De efter følgende 2 måneder arbejdes der med:
1) forsigtig tilridning af hoppen. Det anbefales at hoppen rides min 3 x pr uge.
2) finde frem til ligevægt.
3) hoppen skal arbejde villigt fremad i alle 3 gangarter.
4) hoppen bør øves i at ride sammen med op til 3 andre ekvipager på banen ad gangen.
5) man skal sideløbende træne hoppen i løsspringning hvor man lader hende springe fornuftige højder med korrekt afstand ca. 7 m mellem springene ved heste og kortere afstand ved ponyer og småheste.
Disse retningslinjer bedes følges, for at forbundet opnår så korrekt en bedømmelse af hoppernes arveanlæg som muligt.
